Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liv, i hvilket jeg har følt mig selv skeptisk med
Hensyn til Sundheden af den frisindede politiske
Tro, som hvis Bekjender og Advocat jeg næsten
bogstavelig kan siges at have begyndt mit Liv og
efter al Sandsynlighed vil ende det.» Det kunde
et Øieblik synes, som om Barndoms- og
Ungdomsindtrykkene fra den mishandlede Fodeø vare
begravne under anakreontiske Stemninger,
Beiseerindringer og det muntre fashionable Liv i Londons
høieste, lethenlevende Kredse.
Da udkom i Aaret 1807 de første Bind af
Moores «Irske Melodier» — hans Adkomstbrev
til Udødelighed. Alt, hvad hans stakkels Land
havde følt og lidt i de lange Forsmædelsens Aar,
dets Smerter og Sukke, dets begeistrede Opsving,
dets krigerske Kjækhed og dets Smil gjennem Taarer,
Alt skimtes her spredt imellem Sange, der ere skrevne
ned i sprudlende, halvtvemodigt Letsind og erotisk
Sværmeri. Det var en Krands, flettet af Vemod,
Begeistring og Ømhed, en duftende Sørgekrands,
som bestemt til at hædre en Afdød, der her blev
slynget om hans Fædrelands Pande. Ikke at
Irlands Navn tidt eller gjerne er nævnet; der
forekommer overhovedet i disse Digte saa faa Navne
som muligt — det var utrygt at nævne irske
Egennavne. Men snart forherligede den Syngende
sin Elskede i saadanne Udtryk, at man anede
Erins Træk under hendes; snart talte den elskende
Kvinde med en Høihed, saa man følte ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
