Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilhørte Insurgenterne. Da var det, at Robert
Emmet med nogen Forlegenhed erklærede, at han
absolut endnu engang maatte til Dublin for at
tage Afsked med en Person, der var ham saa
kjær, at han ei kunde forlade Irland for mange
Aar uden et Gjensyn med hende. «Han maatte
see hende, om han saa skulde døe tusinde Gange
derfor.»
Soldaterne søgte ham overalt, hans trofaste
Husholderske, en ung modig Pige, blev forgjæves
prikket med Bajonetter over hele Legemet og
underkastet «Halvhængningen», hun vilde Intet
røbe om hans Opholdssted. Endelig fandt man
ham, lammede ethvert Flugtforsøg ved et
Pistolskud i Skuldren og arresterede ham. Da den
Major, der bemægtigede sig ham, vilde undskylde
Skuddet, svarede han kort, at Alt var tilladt i
Krig (all is fair in war).
Et Par Dage efter sin Fængsling skrev
Robert Emmet et Brev til den unge Pige, for hvis
Skyld han havde udsat sit Liv. Det var Miss
Sarah Curran, Datter af den berømte Advocat,
hvis Navn saa hyppigt forekommer i Byrons
Poesier, de irske Anklagedes ufortrødne og begeistret
veltalende Forsvarer i 1798, en af Landets mest
ansete og anerkjendte Mænd. I hans Hus havde
Robert Emmet som ganske ung færdedes meget;
men da Curran opdagede hans og Datterens varme
Interesse for hinanden og frygtede, at Emmets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
