- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
257

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

politiske Retning skulde tilintetgjøre hans Fremtid,
havde han skilt de to Unge ad, og det var mod
hans Vidende de bestandig havde vedligeholdt
Brevvexling med hinanden. Fangevogteren, der
lod sig give en stor Sum for at bringe Emmets
Brev til dets Adresse, bragte det strax til
Statsadvocaten. I sin Angest for at have
compromitteret den, han elskede, skrev Emmet øieblikkeligt
til sine Dommere, og da han vidste, hvor stor
Frygt man nærede for hans Veltalenhed, tilbød
han selv at erklære sig skyldig for Retten og
tilmed ikke sige et eneste Ord til sit Forsvar, hvis
man til Gjengjæld vilde lade være at inddrage
hans Breve til Miss Curran i Processen. Forgjæves,
næste Dag allerede lærte en Husundersøgelse
den fortørnede Curran det inderlige Forhold,
som bestod mellem Emmet og hans Datter.
Om selve Sagens Udfald var der ingen Tvivl;
den Anklagede kjendte sin Skjæbne. Da
Fængselsdirecteuren en Dag overraskede ham, flettende
en Haarlok, som Miss Curran havde skjænket
ham, saae han op og sagde: «Jeg fletter den for
at kunne have den hos mig paa Skafottet.» Paa
hans Bord fandt man en yderst omhyggeligt
udført Pennetegning: hans eget Portrait, slaaende
ligt, Hovedet skilt fra Kroppen, Legemet udstrakt
ved Siden af.

Processen begyndte Kl. 10 om Morgenen.
Efterat Statsadvocaten i sin Tale havde forsikret,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free