Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brændende Sange til et Land, der laa ydmyget og
blødende for sine Bødlers Fødder. Han siger i
Digtet «Remember thee»:
Huske Dig! ja saalænge der er Liv i dette
Hjerte, skal jeg aldrig glemme dig, fortabt som du er;
mig kjærere i din Sorg, dine Taager og dine
Regnskyl end Resten af Verden i dens solklareste Stund.
— Var Du Alt, hvad jeg ønskede Dig, stor, hædret
og fri, Jordens første Blomst, Havets første
Perle, jeg vilde da hilse Dig med stoltere,
lykkeligere Pande, men o! kunde jeg elske dig dybere
end nu? — Nei dine Lænker, som rasle, dit Blod,
som strømmer, gjøre dig kun mere smerteligt kjær
for dine Sønner, hvis Hjerter, som Ungerne fra
Ørkenfuglens Rede, drikke Kjærlighed i hver
Livsdraabe, der flyder fra dit Bryst.
I hele sin Production mindes da Moore ogsaa
Irland. Hans store østerlandske Digt Laila Rookh,
der udkom i 1817, er udført efter de
samvittighedsfuldeste Studier; der er her ikke en Lignelse,
ikke en Beskrivelse, et Navn, et Træk af Historien
eller en Allusion til en Romance, som ligger
indenfor Europas Horizont, og som ikke viser
Digterens Fortrolighed med Østens Liv og Natur.
Men ikke desmindre begyndte Sujettet først at faa
Interesse for Moore, da han saae en Mulighed til
at benytte Kampen mellem Ildtilbederne og
Mahomedanerne som et Paaskud til at prædike
Tolerance i Overensstemmelse med den Lære, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
