Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sangen «When first I met thee, warm and young».
Erin taler her som Kvinde, hun skildrer sin gode
Tro til den unge Kongesøn, sin Tillid til de
Løfter han gav som ung og varm, sin Fastholden
ved sin Tro, endog da hun saa ham forandres;
hun vilde, selv da hun hørte om hans Feil, se
Glimt af fremtidig Hæder i dem — men nu da
Ungdommens Tid er flygtet fra ham og ingen af
den modne Alders Fortrin er traadt i Stedet, nu
da de, som engang elskede ham, skye ham og
selv hans Smigrere foragte ham, nu vilde Erin
ikke give en af sine rene Taarer for al hans
skyldbetyngede Pragt. Men der vil komme den
Tid, da selv hans sidste Venner forlade ham, og
da han forgjæves vil strække sine Arme ud efter
hende, som han har mistet for bestandig, da vil hun
sige: «Gaa, gaa! det er unyttigt at forbande og
Svaghed at dadle dig; Had kan ikke ønske dig
værre end Skyld og Skam have gjort dig» [1].
Wordsworth skrev Kjærlighedserklæringer til
England, da det var seirrigt og stort, Scott
besang Skotland paa en Tid, da dette Land var
begyndt i lykkelig Blomstring at hævde sin Plads
ved Siden af Søsterriget, men Moore sendte sine
Go — go — ’tis vain to curse
’Tis weakness to upbraid thee
Hate cannot wish thee worse
Than guilt and shame have make thee.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
