Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Erotisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens Moore med sin Forkjærlighed for
Rosenrødt og Lys i Lys og Glimmer ligesom selv
skaber «en Morgensol, der staaer op om Middagen».
Heri ligger ogsaa, at man faaer et ensidigt
Billede af Moore, naar man, som vor Plan
førte det med sig, fortrinsvis studerer ham som
politisk Digter. Han er tillige en Erotiker og en
af de største, sikkert den mest musikalske, som
nogensinde har levet. Kun hans utroligt fine Øre
for Musik kan tilnærmelsesvis forklare den
Trolddom, der er i hans Sprogbehandling. En lokkende,
blussende Sandselighed og en brændende Ømhed
har i hans erotiske Poesier fundet Udtryk, hvis
iørefaldende Velklang drager som Toner fra
Elverhøi. Lad Shelleys engelske Beundrere, vante til
finere og den Profane mindre let fattelige
Harmonier, kun kalde disse Sange altfor søde
(over-sweet) [1]; erotisk Lyrik kan ikke være for erotisk;
«dans l’amour trop n’est pas assez.» Lyder det
ikke som en mozartsk Melodi, som en af Heltens
eller Zerlinas Arier i «Don Juan», naar det hedder:
The young May-moon is beaming, love,
The glow-worm’s lamp is gleaming, love
How sweet to rove
Through Morna’s grove,
When the drowsy world is dreaming, love!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
