Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Erotisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det forekommer mig, at Sange af Mozart og
Moore beholde deres Værd, selv om Verden efter
dem har havt en Schubert og en Shelley.
Ingensteds afspeiler de store engelske Digteres
Eiendommelighed i denne Periode sig skarpere end i
deres Erotik, paa samme Tid som den hele Periodes
Naturalisme paa dette Omraade sees i sin skarpeste
Modsætning til Overnaturlighederne i den tydske og
franske Reactionsperiodes Skildringer af Elskov [1].
Hvad Byron siger om sin skjønneste Kvindeskikkelse,
at hun var «Naturens Brud og Lidenskabens
Barn» (Don Juan II, 202) og hvad han
udtaler om Don Juan’s og Haidée’s Elskov: »Hos
Andre er det en kunstig Tilstand, en Opiumsdrøm
fremkaldt ved altfor megen Ungdom og Læsning,
i dem var det deres Natur eller deres Skjæbne»
(ib IV, 19), det gjælder om de erotiske Skildringer
i hele dette Tidsrum. Men kun i Don Juan
har Byron malt en lykkelig Elskov. Hans
erotiske Digte ere lutter Kval og Klage. Det
vidunderligste af dem alle «When we two parted»
har Hulken i selve sin Rytme og udtaler
Adskillelsens hele Smerte allerede i den Maade,
hvorpaa Rytmen i den sidste Strophe modificeres.
Der er endnu en vis Lidenskabens Ro i de første
Linier:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
