- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
285

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Republikansk Humanisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paafaldende Udtryk i en for Mange skræmmende
Selvfølelse. Der forekommer hos ham Sætninger
som denne: »Hvad jeg skriver, er ikke skrevet
paa Skifer; og ingen Finger, end ikke Tidens
egen, som den dypper i Aarenes Skyer, kan
udslette det igjen» [1], eller Svar som dette paa
Kritiken over hans «Imaginary Conversations»: »Jeg
har nu skrevet mere end hundrede af disse
Samtaler; lad den dygtigste i Banden af mine
Kritikere tage de ti daarligste af dem, og hvis han
i ti Aar kan gjøre noget saa Godt, saa vil jeg
give ham et varmt Franskbrød og en halv Pot
stærkt Øl til Frokost.» En ringere Mand vilde
en saadan Arrogance have gjort komisk, Landor
skjæmmer den ikke; engang imellem klæder den
ham endog. Den minder En undertiden om
Schopenhauer’s i sig selv ikke uberettigede, men
ustyrlige og fordringsfulde Følelse af sit Værd; kun
at Landor i sit Væsen var og blev den fornemme,
fint dannede Gentleman af adelig Fødsel, medens
Schopenhauer med sin fuldkomne Tilsidesættelse af
Høflighedens Bud var og blev en stor Plebeier.
Dog oftere minder hans sære Temperament med
dets Voldsomheder i stor Stil og dets Productioner
i endnu større om en Mand, hvis Navn er for
stort, til at det skulde nævnes letsindigt men som,



[1] Landor: Imaginary Conversations. Landor: English
Visiter and Florentine Visiter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free