Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landors Foragt for den havde sin Grund i hans
alvorsfulde kunstneriske Fordringer til sig selv.
Han er den engelske Prosas strengeste Stilist;
ikke Stilist i den Mening, at han besad sjelden
Sprogvirtuositet — ingen engelsk Digter er
mindre smidig end han — men saaledes forstaaet, at
han udførte alle sine Skikkelser, de mest
dagligdags og de mest ærværdige, Fortidens saa vel
som Samtidens, i den samme simple attiske Stil.
Med overveiende Forkjærlighed for det Heroiske
og Sublime gav han sine Dialoger, den Kunstform,
han særligt dyrkede, en gjennemgaaende
Høihed og Ro og meddelte uvilkaarligt deres
Grunddiction et Præg, der er græsk ved sin ædru
Skjønhed og romersk-engelsk ved sin Stolthed og
Bestemthed. Hans Stil er ren, correct, concis,
og med sit antike Stempel egner den sig særligt
til Fremstilling af Skikkelser fra det gamle
Hellas og det gamle Rom. Athens Agora, Roms
Senat og Forum, leve i hans Dialoger med deres
egen Tids Liv. Den moderne Conversation
derimod laa langt mindre godt for hans Pen;
Samtalerne fra den nye Historie lykkes ham kun helt,
hvor Situationen er af den Art, at Landors skjulte
Indignation giver Talen Liv og Ild. Vil man
see Landor i hans Friskhed og Glands, da læse
man hans Roman i Brevform «Pericles and
Aspasia», et Værk af samme Art som Wielands
«Aristippus», men forfattet i en ganske anden Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
