Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra sig, men forgjæves; Hyperbion favnede ham
med kraftig Arm og rullede med den venstre et
Hampereb op, hvorpaa der allerede var en Løkke;
det brugtes til at bolde Kalven Morgen og Aften,
mens dens Moders Yver blev malket; og baade
Ko og Kalv vare nu paa Marken. Med al sin
Styrke slæbte han Fyren afsted og halede ham
op i et Pinietræ, hvor han døde. Men en Nat,
ikke længe efter, saae han den usle Sanger isøvne;
da bad han Apollo oplyse sig, om der maaskee
havde været noget Urigtigt i det, han havde
gjort? Du har handlet ret, Hyperbion! sagde
Guden, ganske som jeg handlede med Marsyas
nogle Aar før du blev født; men bedre havde det
været om du havde forstaaet mine Ord rigtigt;
thi nu ville de Andre falde over dig under det
Paaskud, at du har overskredet Loven. Min
Mening var, at du skulde hæve ham iveiret til de
høie Steder i din Sjæl, og vise dig des større ved
at du taalte ham. Nedslaaet stod Sangeren; men
Phøbus sagde: Vær ved godt Mod, Hyperbion!
hvis Rebet ikke er blevet saa slidt, at det ikke
mere kan holde Kalven, saa er den største Skade
den, at du, da du halede ham iveiret, bar gnedet
det saare, saare voldsomt imod det gamle Pinietræ,
og Barken af Pinietræer lukker sig aldrig
igjen.»
Sjeldent har en Apollo udtalt sig mindre
blødsødent om Middelmaadigheden i Kunsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
