Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arrogance hos ham, som smaa Sjæle fandt det saa
vanskeligt at føle Overbærenhed med eller holde af.
Den anden Linie erklærer hvad der var den første
Gjenstand for hans dybe Studium og hvad der var
dets anden Gjenstand, som supplerede den første.
Den tredie Linie udtaler den ædle Philosophi, som
opretholdt og nærede hans Aand under
saamegen Miskjendelse og Modgang, og den sidste
viser ham med den rolige Værdighed, der stemte
med Mandens Charakter, rede til, naar Timen
kommer, at samle sit Klædebon om sig og gaae
bort» [1]. Ligheden mellem disse Linier og
Epicurus’s Udtalelser er paafaldende. Leontion
fortsætter Samtalen. «De Gamle, siger hun, ere alle
imod Eder, thi selve Navnet Lykkephilosophi er
en Udfordring til dem. De kjende ingen anden
Art af Fornøielse, end den, som baade har sat
Blomst og Frø, og hvis visnede Stamme ganske
sikkert har et bedrøveligt Udseende. Hvad vi
kalde tørt, det kalde de sundt; Intet maa beholde
nogen Saft i sig; deres Fornøielse bestaaer i at
tygge hvad der er haardt, ikke i at smage hvad
der er saftigt og velsmagende.» Landor, der selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
