- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
303

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

simple og dybe Ord, i hvilke Shelleys unge Hustru
indbefattede hans Væsen, de sandeste og dybeste,
der kunde siges om ham.

Han fødtes i en gammel adelig og anseet
Familie. Hans Fader var Baron og Besidder af
en betydelig Formue, en borneret Mand, Tilhænger
af alt Bestaaende blot fordi det bestod. Men
Uregelmæssighed var ligefuldt traditionel i
Shelleys Slægt som Vildskab og Voldsomhed i Byrons.
Bedstefaderen, en urolig eg excentrisk Mand, havde
bortført tre Kvinder, og to af hans Døtre bleve
atter bortførte — Træk, hvorom man mindes ved
Begivenhederne i Sønnesønnens Liv paa samme
Maade som man ved saa mangen en Handling af
Byron mindes om at et Fond af utæmmet og
hensynsløs Lidenskabelighed var hans uomtvistelige
Fædrene- og Mødrene-Arv. Dog, Uregelmæssigheden
var kun den ydre og lidet betydende Side
af Shelleys Natur og Existens. Den var kun et
Symptom paa den dybe Modtagelighed og Sensibilitet,
der tidligt møder Betragteren af hans Liv.
I Skolen oprøres han selv mishandlet over de
Mishandlinger, hvorfor de svagere og yngre Disciple
efter engelsk Vis vare udsatte af de større og af
Lærerne. Ingen synes som han at have været
udseet til Offer for den Art Brutalitet som for
alle de Brutaliteter, der mødte ham siden; thi Alt
hvad der var lavt og dumt og smudsigt havde en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free