Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturlig Antipathi imod ham, og han gik aldrig
paa Accord med Noget eller Nogen af den Art.
Man har en tydelig Forestilling om det Indtryk,
han ved sin første Udtræden i Livet modtog,
naar man læser et vercificeret Fragment, der efter
hans Død fandtes paa en Lap Papir:
Ak, dette er ikke, hvad jeg troede Livet var:
Jeg vidste vel, at der var Forbrydelser og onde
Mennesker og Elendighed og Had, heller ikke
haabede jeg at slippe igjennem urørt af Lidelser, men
i mit eget Hjerte saae jeg som i et Speil de
Andres.
Han væbnede, siger han, sit Hjerte med et
trefold Pandser af rolig Standhaftighed. Men
forud for den passive Modstandskraft hos ham gik
den lidenskabelige Indignation. Dette Hjerte, som
han væbnede med Udholdenhed, var for sværmerisk
og brændende til ikke at nære Angrebsplaner
bag sin Ringmur. I Indledningen til Revolt of
Islam mindes han den Time, da hans Aand først
vaktes af sin Søvn:
Det var en frisk Maimorgen, da jeg gik hen
over det dugglimtende Græs og græd, jeg vidste
ikke hvorfor, indtil der fra den nære Skolestue
hævede sig Stemmer, der ak kun vare et Echo
fra en Verden af Kvaler, af den raa og skurrende
Strid mellem Undertrykkere og Undertrykte. Da
knyttede jeg mine Hænder og saae mig omkring,
og da Ingen var nær nok til at spotte mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>