- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
314

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det da ogsaa, som gjorde hans Opfattelse af
Naturen til en aldrig før set ildfuld Attraa efter
Naturen, og som gav den dens dybe Originalitet.
Uhørt var Sligt i engelsk Poesi. Popes stive
Kunstskole var bleven afløst af Søskolen. Pope
havde parfumeret Luften med Affektation,
Søskolen havde slaaet Vinduerne op for Bjergenes og
Søernes friske Atmosphære. Men Wordsworth’s
Naturkjærlighed var lidenskabsløs, hvad andet han
saa i Tintern Abbey havde sagt. Naturen var
ham en Forfriskning og et Stof til protestantiske
Reflexioner. Hin ringeste Blomst, der gav ham
Tanker, som ofte laa altfor dybt for Taarer [1],
den tog han i sit Knaphul og pyntede sig med
og betragtede den nu og da med med stille
Værdighed, pønsende paa en Sammenligning. Shelley
kaster sig ud i Naturen, da Menneskeverdenen
lukker sig bag ham. Derfor føler ikke han som
Andre den udenfor sig som kold eller ligegyldig
eller grusom. Dens stenhaarde Ro overfor
Menneskets Ve og Vel, dens guddommelige
Følelsesløshed overfor vort Liv og vor Død, vore korte
Triumpher og lange Kvaler, er Mildhed for ham
i Sammenligning med Menneskeverdenens Dumhed
og Raahed. Han haaner i Peter Bell den 3die



[1]

To me the meanest flower that blows can give
Thoughts that do often lie too deep for tears.
                                        Poet. W. III, 322.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free