- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
315

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wordsworth, fordi han elsker Naturen som en
Art moralsk Eunuch, der aldrig har vovet at løse
dens Belte; han selv elsker den, som man elsker
en Elskerinde, han forfølger dens hemmeligste
Skridt som dens Skygge, hans Puls banker i
hemmelighedsfuld Sympathi med Naturens, han ligner
selv som sin Alastor Vindenes og Luftens Aand
med lysende Øine, frisk Aandepust og lette
Fødder.

Han kaldte Dyr og Planter sine elskede
Brødre og Søstre, og med sin dybe Modtagelighed
og sin zitrende Sensibilitet sammenligner han sig
blandt Dyrene med Kamæleonen, blandt Planterne
med Mimosen. I et af sine Digte taler han om
Kamæleonerne, der leve af Lys og Luft som
Digterne af Elskov og Ry, og som skifte Farve efter
hver Solstraale tyve Gange om Dagen, og
sammenligner Digternes Existens paa denne kolde Jord
med det Liv, som Kamæleonerne vilde føre, hvis
de fra deres Fødsel af vare indespærrede i en
Hule under Havet. I et andet verdensberømt
Digt fortæller han, hvorledes Mimosen voxer i
Haven og Vinden nærer den med Sølvdug, og
hvorledes den lukker sig under Nattens Kys. «Og
enhver af Blomsterne var gjennemtrængt med det
Lys og den Duft, dens Naboer udstraalede, lig
unge Elskende, hvem Ungdom og Elskov gjøre
dyrebare for hinanden, svøbte i og fyldte med
hinandens Atmosphære. Men Mimosen, der kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free