Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
charakteristiske. Hertil kommer et andet: Selv titanisk
og gigantisk anlagt elsker han Naturens titaniske
og gigantiske Skjønhed, og atter her paa en
ganske anden Maade end Byron gjør dette. Det er
ikke Naturens haandgribelige og let tilgjængelige
Poesi som Blomsternes eller Skovens, han besynger,
nei, hans storladne Sjæl beruses især af det
Store og Fjærne, af Rummets brede Bevægelser
og Klodernes Dands gjennem Himmelrummet. I
denne Fortrolighed med Naturens store Skikkelser
og store Bevægelser ligner Shelley Byron, men
han ligner ham som en blond Genius ligner en
tilsvarende brunet, som Ariel ligner Morgenstjernens
flammebringende Engel. For Byron samlede
Søens Poesi sig i Skibbrudets Poesi, i Uveirets
og Hvirvelvindenes Kamp og Rasen, i Havets
Raab efter mere og mere Bytte. For Byron
samlede Himlens Poesi sig i Forestillingen om
Stormens Tuden og Tordenens Tonefald og Lynildens
Knitren. Han lever med og i den tilintetgjørende
Natur. Den berømte Passus i fjerde Sang af
Childe Harold: «Rul, du dybe mørkeblaa Ocean,
rul frem!» jubler over hvorledes Havet feier
Flaaderne bort fra sit Bryst og skyller
Keiserriger ned i sit Dyb, og lader en Boble stige op
paa sin Flade som eneste Vidnesbyrd om, at et
Menneske sank. Denne Passus er som et Præludium
til den gigantiske og pragtfulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
