Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sonetternes dybe Omkvæd: Hør, o hør! Og minder
det ikke atter om de gamle Mythologier, naar
han synger om de løse Regnskyer, der nedrystes
paa Vindens Flade fra Himlens og Havets
sammenslyngede Grene, om Stormens Lokker, der spredes
over den luftige Flade som det lyse Haar, der
løfter sig fra en ildfuld Mænades Hoved! Men
Vestenvindens og Shelleys hele Sjæl er i dette
Slutningsudbrud:
O, løft mig som en Bølge, et Blad, en Sky!
jeg falder paa Livets Torne, jeg bløder. En Vægt
af tunge Timer har lænket og nedbøiet En, der
var dig altfor lig — utæmmelig og hurtigfodet
og stolt. Gjør mig til din Lyre, som Skoven er
det, hvad gjør det, om mit Løv falder som dens!
Dine mægtige Harmoniers Tumult vil aftvinge os
begge en dyb Efteraarstone, sød skjøndt sorgfuld.
Vær du, o frie Aand, min Aand, vær mig, du
voldsomt stormende! Driv mine Tanker, naar jeg
er død, over Universet som visne Blade, at de
kunne kalde ny Væxt tillive, og spred, besværget
ved dette Digt, mine Ord blandt Menneskeheden
som Aske og Gnister fra en uudslukket Arne!
Vær en Prophetis Trompet over den uvakte Jord!
o, Vind, naar Vinteren er kommen, kan da
Vaaren være fjern?»
Man sammenligne denne Ode med det deilige
Sted i 3die Sang af Childe Harold, hvor Byron
raaber: «O, kunde jeg samle Alt, hvad der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
