Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
solformørkende skal dække deres Vei fra Vuggen
og til Graven — og ved min Fortvivlelse, der
bringer en Fader til at jamre og raabe: Mine
Børn ere ikke længere mine; Blodet i deres Aarer
er mit, men Tyran, deres besmittede Sjæle er
dine.» — Og i Digtet til William Shelley, hans
lille Søn med Mary, hedder det: «De have taget
din Broder og din lille Søster, de have gjort dem
uskikkede til Selskab for mig og Dig ... Til en
dræbende Tro og en Forbrydelsens Sag have de
bundet dem som Slaver fra Barnsben af, og de
ville forbande mit Navn og dit, fordi vi ere
frygtløse og frie ... Dog frygt ei, at Tyrannerne ville
regjere bestandig eller Præsterne af den onde Tro,
de staae paa Bredden af Tidens rasende Strøm ...
den skummer og svulmer, og jeg seer deres
Vaaben og Sceptre flyde som Vrag paa Evighedens
Vande.» Slagen af Rædsel for at blive ogsaa dette
sidste Barn berøvet var det, at Shelley forlod sit
Fædreland for aldrig mere at vende tilbage. Men
paa samme Tid som Lordkantsleren brændemærkede
Shelley som en Mand, der var mindre skikket
til de mest elementære sociale Pligter og
Rettigheder end nogen anden Mand i England, forberedte
han sig selv til at vise, at han var en af de faa
dalevende Mænd, der vare bestemte til Udødelighed.
Stemplet som en Forbryder forlod han England,
og overalt hvor han i Udlandet mødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
