Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Engelskmænd, var han flygtet og hadet af dem som
i Stand til enhver Forbrydelse. Da han nogle
Aar efter paa Posthuset i Pisa spurgte efter et
Poste-restante-Brev og angav sit Navn, raabte en
engelsk Officier i portugisisk Tjeneste: Hvad, er
det den fordømte Atheist Shelley! og slog ham
med et Næveslag til Jorden. Han opsøgte senere
denne Officier for at udfordre ham, men fandt ham
aldrig. Shelley havde, som ovenfor berørt, tidligt
udarbeidet en Brochure om Parlamentets Reform,
der udkom 1817, saa god og sund, at den Reform,
Toryerne tiltraadte og udførte i 1867, i alt
Væsentligt stemmer med «Atheistens og
Republikanerens» halvtredsindstyve Aar gamle Plan. Han
vilde hverken have almindelig Stemmeret indført
paa een Gang eller Monarchi og Aristokrati
afskaffet. Han udtaler sig ofte nok mod altfor
forhastede Forandringer. Hans Radicalisme var kun
den at være 50 Aar forud for sin Samtid. Udsat
for al Bornerthedens Forfølgelse var det, at han
nu slyngede sine Frihedsdigte mod England. Hans
politiske Poesier ere skrevne med hans Blod. Han
havde Lov til at kalde Castlereagh og Sidmouth
«to blodløse Ulve, hvis tørre Struber hyle, to
Snoge, sammenviklede til een». Man maa ikke
glemme, at Castlereagh, at Sidmouth, at Eldon
ikke vare ham Mænd, men et Princip, Reactionens
store skjæbnesvangre Princip, som hans Liv
og hans Lykke var bleven ofret. Han siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
