Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjøndt død, i Alt, hvad der aander, og skaber
Undergang, Haan, Nød og Fortvivlelse for mig
og mine!
Det var om dette Shelleys modneste og
bedst componerede Værk, at Litterary Gazette
erklærede: «Cencierne er Tidens mest afskyelige
Frembringelse og synes at være et Froduet af en
eller anden Djævel.» Kritikeren haaber aldrig
igjen at faae en Bog at see, der er saaledes
«stemplet med Besmittelse, Ugudelighed og
Infami».
Denne Modstand nedslog Shelley. Han mente
denne Gang at have gjort sit Bedste. Ikke at
han forknyttedes, men han tabte Lysten til at
producere. Hans to sidste Leveaar ere blottede for
større Arbeider. Han skriver i November 1820:
« Sikkert nok kan den Modtagelse, Publicum giver
mig, dæmpe enhver Mands Enthusiasme.» Hans
sidste Breve vrimle af Udtalelser om Kritiken:
April 1819: Hvad Kritikerne angaaer, saa
antager jeg, at det ikke er Andet end Skjældsord,
og de ere ikke følte eller ærlige nok til at
more mig.
Marts 1820: Hvis nogen af Kritikerne skjælde
mig ud, saa klip det ud og send mig det. Hvis
de rose, behøver Du ikke at gjøre Dig
Uleilighed. Jeg skammer mig ved den Tanke, at jeg
kunde fortjene det Sidste af dem. Jeg smigrer
mig med, at det Første kun er en skyldig Tribut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
