Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke disse Digte paavirke Tidsalderen, da de
bedste af dem end ikke bleve trykte i Shelley’s
Levetid.
Saaledes kunde da han saa lidet som Moore og
Landor udføre den Bevidsthedsrevolution, som
Europa trængte til og ventede paa. Der udfordredes
en Digter, der var lige saa individuel som Shelley
kosmisk, ligesaa lidenskabelig som Shelley ideal,
ligesaa skjærende satirisk som Shelley harmonisk
og gratiøs til at udrette det grove og herkuliske
Arbeide at rydde op i Europas politiske og
religiøse Bevidsthed, vække de Sovende og støde de
Triumpherende ned i Latterdybet. Der udfordredes
en Aand, som i lige Grad kunde vinde Tidsalderens
Interesse ved sine Laster og Dyder, sine
Fortrin og Feil. Shelley’s Instrument var en
ædel Violin; det var en Lur, som behøvedes til
at rense Luften og give Kampsignalet.
Hvad der endnu staaer tilbage at fortælle om
Shelley’s Liv er kun lidet: Hans sidste Reise fra
Livorno til Lerici, da han overfaldtes af den
uforudsete Storm, og hvorfra han aldrig kom
levende iland — de lange Dage, hans Hustru
tilbragte i frygtelig Angst, søgende ham langs ad
den italienske Kyst — saa Fundet af det ukjendelige
Lig. En Forordning bestemte, at Alt, hvad
der kastedes iland paa Kysten, skulde brændes.
Byron benyttede sig heraf til at give Shelley en
græsk og hedensk Ligfærd overensstemmende med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
