Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Charakter. Paa Baalet strøedes Røgelse,
Vin, Salt, Olie som i det gamle Hellas. Det
var en skjøn Dag og et pragtfuldt Skue — det
rolige Hav og Apenninerne i Baggrunden. En
lille Fugl kredsede om Baalet og var ikke til at
jage bort. Flammen steg høi og gylden. Legemet
fortæredes. men til Alles Forundring forblev
Hjertet helt, og Trelawny snappede denne Reliquie
bort fra den glødende Ovn og forbrændte sin
Haand derved. Asken nedlagdes nær Cestius’s
Pyramide i Rom, hvor Shelley havde fundet det
saa skjønt at hvile.
Den Mand, der havde overgivet hans Legeme
til Ilden, overtog hans aandelige Arv. Vi have
mødt hans Navn paa hver Side af Tidens
Historie. Vi see ham forberedt af Wordsworth,
Coleridge og Scott, hadet af Southey, misforstaaet
af Landor, elsket af Moore, beundret, paavirket
og besunget af Shelley: Han spiller en Rolle i
Alles Liv. I Virkeligheden er det ham som
giver Tidsalderens poetiske Litteratur dens
endelige og afgjørende Præg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
