Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hentydning til sin Vanførhed, undertiden kaldte
han sig selv med bitter Humor for Klumpfod.
Uden at vise nogen Skoleflid kastede Drengen
sig, saasnart han kunde læse, over historiske
Bøger, dog især over Reisebeskrivelser; Grunden til
hans Længsel efter Østerland blev paa denne Maade
lagt i hans allerførste Aar. Han siger selv, at
han ikke 10 Aar gammel havde læst mere end
sex store Værker over Tyrkiet, desuden Reiser og
arabiske Eventyr. Hans Yndlingsroman som lille
Dreng var Zeluco af John Moore, hvis Helt ved
Moderens slette Opdragelse efter Faderens Død
bringes til at hengive sig til ethvert Lune, og
hvis Temperament tilsidst bliver «saa fængeligt
som Krudt». Barnet saae sig i Speil i denne om
William Lovell mindende Romanhelt. Blandt de
Egenskaber, der skulde spille en afgjørende Rolle
i Digterens Liv viste den lidenskabelige Tiltrækning
til det andet Kjøn sig allerede hos Barnet.
Kun fem Aar gammel blev han saa heftigt
forelsket i en lille Pige, Mary Duff, at han, da han
11 Aar efter erfarede hendes Giftermaal, blev som
lynslagen ved Efterretningen.
Til Stoltheden, Lidenskabeligheden, Melancholien
og den phantastiske Reiselængsel kom som
det afgjørende Charaktertræk en brændende
Sandhedskærlighed, en naiv Oprigtighed, der alt som
Barn gjorde sig gjældende hos den, hvem den Lod
var forbeholdt som Mand at optage Kampen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
