Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1821, vare Lidenskaber; thi jeg var altid
voldsom.» Han var som Ven altid ædelmodig og helst
Beskytter. Da Peel, den senere Minister, en Dag
blev ubarmhjertigt pryglet af en større Dreng,
hvis Fag han var, blev hans Plageaand af Byron
afbrudt med en Bøn om at turde faae Halvdelen
af de Kammeraten tiltænkte Slag. Da den lille
Lord Gort af en yngre Lærer var bleven brændt
med et glødende Jern i Haanden til Straf for at
han havde ristet hans Franskbrød daarligt, og
Drengen, da Sagen blev undersøgt, haardnakket
vægrede sig ved at nævne Gjerningsmanden, tilbød
Byron ham at blive Fag hos ham istedenfor hos
Læreren med det Løfte, at han saa ikke behøvede
at frygte for Mishandling. «Jeg blev hans Fag,
siger Lord Gort (se Grevinde Guiccioli’s Memoirer),
og var yderst lykkelig over at have faaet saa god
og ædelmodig en Herre, der bestandig forærede
mig Kager og Slikkerier og altid bar over med
mine Feil.» Til sin Yndlingsfag, Hertugen af
Dorset har Byron i sine «Hours of idleness» henvendt
smukke Vers til Erindring om Skolelivet.
Naar Byron i Ferietiden var hjemme, vedblev
Moderen sin ustyrlige Færd overfor ham, men
istedenfor at være bange for hende, kunde han
ikke lade være at lee af den lille tykke Kones
Lidenskabelighed. Ikke nok med at hun slog
Tallerkener og Kopper i Stykker; stundom drev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
