Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun ogsaa Sønnen paa Flugt med Ildrageren og
Kniven [1].
Tænker man sig, at efter en Scene af denne
Art en ung guldhaaret Pige traadte ind af Døren
[1] Forholdet mellem Moder og Søn er af D’Israeli,
Englands nuværende Førsteminister, skildret i
Romanen „Venetia“ paa en saa sand og levende Maade,
at jeg med Forandring af de opdigtede Navne (Cadurcis,
Plantagenet, Morpeth o. s. v.) til de rette anfører
en sammentrængt Scene af denne Bog. Vi tænke os
en Formiddag paa Herresædet Annesley i Nærheden
af Newstead, da en Postvogn kommer kjørende ind
i Gaarden, ud af hvilken stiger en lille og meget før
Dame med et rødligt Ansigt og iført en Dragt, der
paa en eiendommelig Maade forener det Lurvede med
det Spraglede. Hun er ledsaget af en Dreng paa
mellem 11 og 12 Aar, hvis Udseende i høi Grad
danner Contrast til Moderens; han er bleg og slank
med langt lokket Haar og store lyse Øine, hvis Glimt
nu og da paa en behagelig Maade oplive et Ansigt,
der i Almindelighed har et sky og utilfreds Udtryk.
Det er et første Besøg. Man kommer ind træt og
varm efter Kjørslen.
En skrækkelig Reise! udbrød Mrs. Byron, viftende
sig, idet hun tog Plads, og i den Grad hed! George,
min Skat, buk for Fruen; har jeg ikke altid sagt dig,
at du skulde bukke, naar du kom ind i en Stue?
Buk for Mrs. Chaworth! — Drengen gav et Slags
fortrædeligt Nik; men Mrs. Chaworth tog saa
hjerteligt imod ham, at hans Træk opklaredes en Smule,
skjøndt han forholdt sig ganske taus og sad paa
Randen af sin Stol som et Billede paa haardnakket
Ligegyldighed. — En yndig Egn, Mrs. Chaworth,
sagde Mrs. Byron ... Annesley er et deiligt Sted,
meget forskjelligt fra Abbediet, men skrækkeligt
ensomt er her. Det er en stor Forandring for os, der
komme fra en lille By og alle vore venlige Naboer.
Meget forskjelligt fra Dulwich — er det ikke, George?
— Jeg hader Dulwich, sagde Drengen. — Hade
Dulwich, raabte Mrs. Byron, naa det maa jeg kalde
Utaknemmelighed mod alle de kjære Venner. Desuden,
George, har jeg ikke sagt dig, at du ikke maa hade
Nogen? Aa De troer ikke, Mrs. Chaworth, hvad Møie
det koster at opdrage det Barn, men naar han vil,
kan han være saa artig som Nogen. Kan du ikke,
George? — Lord Byron smilte haanligt, satte sig helt
tilbage i den dybe Stol og svingede frem og tilbage
med sine Fødder, der ikke mere naaede Gulvet. —
Jeg er sikker paa, at Lord Byron altid er artig, sagde
Mrs. Chaworth. — Naa, George, sagde Mrs. Byron, hør
blot hvad der blev sagt. Hør hvad Mrs. Chaworth
siger. Pas nu paa aldrig at give Fruen Anledning
til at skifte Mening. — George krummede sin Læbe
og vendte halvveis Ryggen til Selskabet. — George,
min Skat, sig Noget! Har jeg ikke altid sagt dig,
at naar du var ude i Besøg, skulde du nu og da
lukke Munden op. Jeg holder ikke af snakkesalige
Børn, men jeg holder af Børn, der svare, naar der
bliver talt til dem. — Ingen har talt til mig, sagde
Lord Byron i en tvær Tone. — George, min Skat,
du veed, du lovede mig at være artig! — Hvad har
jeg da gjort? — Lord Byron, sagde Mrs. Chaworth
afbrydende, holder De ikke af at see Billeder? —
Nei mange Tak, sagde den lille Lord i en mere høflig
Tone, jeg holder af, at man lader mig i Fred. —
De maa ikke, bedste Mrs. Chaworth, bedømme ham
efter som De seer ham nu. Han kan være saa rar,
naar han vil. — Rar! mumlede den lille Lord mellem
Tænderne. — Hvis De blot havde seet ham i Dulwich
af og til i et lille Theselskab, han var ligefrem
Selskabets Perle. — Nei, jeg var ikke, sagde Lord Byron.
— George, sagde hans Moder igjen i en høitidelig
Tone, har jeg ikke altid sagt dig, at du ikke maa
sige imod? — Den lille Lord hengav sig til en
undertrykt Brummen. — Man spilte en lille Comoedie sidste
Jul, og han spilte ganske deiligt. Nu skulde De ikke
troe det efter den Maade, hvorpaa han sidder paa sin
Stol. George, min Skat, jeg fordrer, at du er artig.
Sid som en Mand! — Jeg er ingen Mand, sagde Lord
Byron, jeg vilde ønske, jeg var. — George, sagde
Moderen, har jeg ikke altid sagt dig, at du ikke maa
svare mig? det passer sig ikke for Børn at svare ...
George, kan du høre hvad jeg siger, raabte Mrs. Byron
med et Ansigt saa rødt som Skarlagen. — Alle
Mennesker kan høre, hvad De siger, Mrs. Byron, sagde
den lille Lord. — Kald mig ikke Mrs. Byron, det er
ikke Maaden at tale til sin Moder paa, jeg vil ikke
kaldes Mrs. Byron af dig. Jeg har næsten Lyst til
at reise mig og give dig et godt Dunk. O Mrs.
Chaworth, sukkede hun, og en Taare trillede ned ad
hendes Kind. Vidste De hvad det vil sige, at
opdrage det Barn! — Kjære Frue, sagde Mrs. Chaworth,
jeg er vis paa, at Lord Byron ikke har andet Ønske
end at gjøre, hvad De helst vil have. De har vist
misforstaaet ham. — Ja hun misforstaaer mig altid,
sagde den lille Lord i en blødere Tone og med vaade
Øine. — Saa, nu begynder han, sagde hans Moder
og begyndte selv at græde paa det Forskrækkeligste,
da i det Samme Erindringen om al hans Uartighed
paany dukkede op i hendes Bevidsthed og hun foer
op for at gribe til sin sædvanlige sidste Tilflugt: at
give ham et godt Dunk. Hendes behændige Søn, der
var vant til disse Storme, undløb, stillede en Stol
foran sin Moder, hvorover hun nær var falden, og nu
løb de rundt om Stuen. I sin Fortvivlelse snappede
hun en Bog og vilde kaste den i Hovedet paa ham,
men med et satanisk Smil bøiede han Hovedet, saa
Bogen fløi ud gjennem en Rude. Hun gjorde endnu
et desperat Angreb og i sin Forskrækkelse frelste
den lille Lord sig kun ved at hvirvle Mrs. Chaworth’s
Sybord hen foran hende. Saa faldt hun over Bordbenet
og fik et hysterisk Anfald, medens Lord Byron
stod bleg og trodsig i en Krog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0376.html
