Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede i 1170 med Park og Sø og Ringmur og en
gothisk Brønd i Gaarden. Her levede han med
sine Kammerater et af ungdommelig Trods mod
alle Regler fremgaaet Svirebroderliv, holdt i en
Stil og stemplet af en Originalitetssyge, hvortil
genial Ungdom, der endnu ikke er bleven sig
Opgaver og Formaal bevidst, saa ofte i Historien er
seet at forfalde. Man stod op Kl. 2 om Middagen,
fægtede, spillede Fjerboldt, skjød med Pistoler,
og efter Bordet gik til den gudfrygtige
Omegns Forfærdelse en Hjerneskal fyldt med
Burgunder rundt. Byron havde, da hans Gartner
tilfældigvis var kommen til at opgrave et gammelt
Munkekranie, i et Anfald af Lune ladet det
fatte i Sølv, og han og hans Venner fandt nu en
drengeagtig Morskab i, forklædte som Munke med
Tonsurer, Kors, Rosenkrandse o. s. v. at benytte
det som Bæger [1]. Man maa dog ikke i dette
Træk alene ville see en ungdommelig Cynisme af
den Art, som saa tidt f. Ex. hos unge Medicinere
kan forenes med megen Livslyst; en Charakter
som Byrons har sikkert følt en Art bitter Pirring
i under Drikkelaget at have et saadant Memento
mori for Øie. I de Linier, Byron har skrevet til
denne Drikkeskaal, hedder det, at Berøringen af
Menneskelæber altid maa være den Afdøde kjærere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
