Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end Ormenes Bid. Af altfor stor Freidighed udsprang
hans Extravagancer dog ikke. Han havde ikke blot
den Tungsindighed, der hos fremragende Naturer
i den første Ungdom saa gjennemgaaende er en
Følge af med endnu uprøvede Evner og Kræfter at
befinde sig Ansigt til Ansigt med lutter
Spørgsmaal; han havde den Melancholi, som hans
særegne Naturanlæg, hans Opdragelse, hans heftige
Lidenskabelighed maatte medføre. Der fortælles
fra denne Periode af hans Liv et Par Anekdoter,
hvorover hans Biographer pleie at blive rørte.
Den første angaaer hans Hund. Han satte i 1808
paa sin Yndlingshunds Grav en høist misanthropisk
Indskrift, hvori han hævede den paa den samtlige
Menneskeheds Bekostning, og gjorde samtidigt et
(senere tilbagetaget) Testamente, hvori han fordrede
at begraves ved Siden af denne Hund som hans
eneste Ven. Det andet Vidnesbyrd om hans Følelse
af Forladthed er Maaden, hvorpaa hans
Fødselsdag 1809 blev feiret. Paa den Dag fyldte
han sit 21 Aar og blev efter de engelske Love
myndig. Denne Dag betragtes ellers efter engelsk
Skik som den høieste Festdag; den feires i
Adelsstanden med Dands, Illumination,
Fyrværkeri og Beværtning af alle Godsets Beboere.
Byron var saa fattig at han kun for Aagerrenter
formaaede at skaffe sig Penge til at lade den
traditionelle hele Oxe stege og give et Bal for
sine Folk. Ingen Vognrække med høie Fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
