Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holdt den 22de Januar 1809 for Slottets Port,
hverken Moder, Søster, Formynder eller Slægtninge
indfandt sig, han tilbragte Dagen paa et
Hotel i London. I et af hans Breve fra 1822
hedder det: «Har jeg nogensinde fortalt Dem, at
den Dag jeg blev myndig, spiste jeg til Middag
Skinke og Æg og drak en Flaske Ale dertil.
Det er min Livret og Livdrik; men da jeg ikke
kan taale nogen af Delene, bevilliger jeg mig dem
kun engang hvert 4de, 5te Aar paa høie Festdage.»
Det er selvfølgelig morsommere at være
rig end fattig, og mere smigrende for Selvfølelsen
at blive lykønsket af Slægt og Frænder end at
føle sig hjemløs og ene, men i Sammenligning
med de Vanskeligheder og Afsavn og Ydmygelser,
som enhver ung moderne Plebeier har at kjæmpe
med ved Begyndelsen af sin Bane, ere denne unge
Patriciers Gjenvordigheder dog virkelig for Intet
at regne. De faae deres Betydning derved,
at de tidligt henviste Byron, der som Aristokrat
saa let kunde være gaaet op i Stands- og
Slægtsfølelser, til de Hjælpekilder alene, som den
enkelte isolerede Personlighed besad.
Det var ingen af Datidens store politiske
Begivenheder, intet Indtryk af Begeistring eller
Harme over de historiske Katastropher, livorpaa
Tiden var saa rig, der udrev Byron af det
regelløse og planløse Liv paa Newstead. Saadanne
Begivenheder som Fox’es Død, som det for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
