Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forgjæves at bringe den engang trykte Satire ud af
Verden ved at tilintetgjøre dens femte Oplag helt.
Foreløbig gjorde den imidlertid stor Opsigt
og skaffede sin Forfatter den ønskede Opreisning.
Byron havde i Begyndelsen af 1809 taget
Ophold i London dels for at give sin Satire i
Trykken, dels for at indtage sit Sæde i
Overhuset. Da han ingen havde, til hvem han kunde
henvende sig om Ledsagelse derind, maatte han
mod Skik og Brug introducere sig selv. Hans
Ven Dallas har beskrevet Scenen. Da Byron
traadte ind, syntes han at blive endnu blegere end
sædvanligt, og hans Træk havde Udtrykket af
Krænkelse og Uvillie. Kantsleren, Lord Eldon
gik ham smilende imøde og sagde ham nogle
forbindtlige Ord. Med et stivt Buk berørte Byron
til Svar Lord Eldons udstrakte Haand med sine
Fingerspidser. Da Kantsleren saae sin Imødekommen
saaledes forsmaaet, gik han tilbage til sit
Sæde; Byron kastede sig skjødesløst paa en af
Oppositionens tomme Bænke, blev der nogle faa
Minutter, reiste sig og gik. Han vilde blot
markere sin Plads og vise, til hvilket Parti han
hørte. «Nu da jeg har indtaget mit Sæde, sagde
han til Dallas, vil jeg reise udenlands.» I Juni
1809 forlod han England.
Længe havde han — som han i et Brev til
Moderen fra 1808 siger — følt «at hvo der kun
har seet sit eget Fædreland, aldrig kan bedømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
