Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blive i denne Satire behandlede som Skoledrenge
af en tyveaarig Yngling, der nylig selv ikke
havde været andet end Skoledreng. De løbe
Spidsrod, den ene efter den anden, engelske Poeter
og skotske Recensenter iflæng. Der forekommer
her mangt et bidende Ord som ikke er sagt hen i
Luften. Det tomme Phantasteri i Southey’s
Thalaba og denne Forfatters unaturlige Productivitet,
de Beviser, Wordsworth’s Digte levere for
Sandheden af hans Lære, at Vers kun er Prosa,
Coleridge’s Ammestuebarnagtighed, og Lystenheden hos
Moore snærtes med Hidsighed og Haan. Paa
Scott’s Marmion gjøres et Angreb, som minder
om Aristoplianes’s Invectiver mod Euripides’s Helte.
Men den store Masse af disse Udfald ere dog saa
uskjønsomme og ubesindige, at de i den følgende
Tid bragte deres Forfatter langt flere Ærgrelser
end dem, hvem de gjaldt. Byrons Formynder
Lord Carlisle, hvem Hours of Idleness nyligt havde
været dediceret, men som havde undslaaet sig for
at indføre sin Myndling i Parlamentet, Mænd som
Scott, Moore, Lord Holland, der senere hørte til
Byrons bedste Venner, vare her overfusede uden
Grund, ud fra rent urigtige Forudsætninger og
med en colossal Kritikløshed, der kun har sit
Pendant i den forbausende Redebonhed, hvormed Byron,
saasnart han kom til bedre Indsigt, gjorde Afbigt
og søgte at udslette Virkningerne af sine gamle
Vildfarelser. Han stræbte nogle Aar senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
