Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde kastes i Havet, fordi hun havde staaet i
Kjærlighedsforhold til en Christen. Med Pistolen
i Haanden tvang Byron den hele vilde Skare til
at vende om og udvirkede dels ved Bestikkelse
dels ved Trusler Pigens Frigivelse.
Det brogede Reiseliv formanede dog ikke at
give hans Sind den Ligevægt, som fattedes det.
Hans sidste Breve fra Reisen vise den yderste
Melancholi. Formaalsløshed og deraf følgende
Livslede synes at knuge ham til Jorden. Sorgen over
at være dybt i Gjæld, over med en rystet Sundhed
og et febersvækket Legeme at staae ene uden
Venner gaaer gjennem alle hans Udtalelser. Han
venter hjemme kun at modtages af Creditorer. I
Virkeligheden modtoges han af Efterretningen om sin
Moders Sygdom. Han ilede til Newstead for at
see hende endnu en Gang og ankom Dagen efter
hendes Død. Kammerjomfruen fandt ham om
Aftenen siddende ved Liget og hørte gjennem Døren
hans Hulken. Paa hendes Opfordring til ham
om at beherske sin Smerte svarede han med Taarer:
«Ak, jeg havde kun en eneste Ven og hun er
død.» Men dog kunde han i sin overdrevne Sky
for at Andre skulde see hans Smerte ikke
overtale sig til at følge sin Moder til Jorden. Han
stod ved Slotsporten, til Liget var forsvundet.
Saa kaldte han paa sin Page, lod sine Fægtehandsker
bringe og tog med krampagtig Heftighed
sin sædvanlige Boxertime. Dog det overgik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
