Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved at splitte hans Hjerte
Faae vi Del i hans Smerte ;
Ved at rase derinde
Maae vi Geisten dog finde.
Mens vi vildt ham omdandse,
Af hans Laurbær og Krandse
Snoe vi selv os et Smykke,
Som maa Alle henrykke.
Hun har spillet en lignende Rolle i Byrons Liv
som Fru v. Kalb i Schillers. [1] Forholdet vakte
[1] I Lady Morgan’s Memoirer findes nogle livfulde
Notitser af Lady Lamb om hvorledes hendes
Bekjendtskab med Byron blev stiftet: „Lady Westmoreland
lærte ham at kjende udenlands. Hun foretog sig at
præsentere ham. Kvinderne kvalte ham formelig.
Jeg hørte Ingenting om ham, til en Dag Rogers (for
han og Spencer og Moore vare allesammen mine
Tilbedere) sagde: De skulde kjende den unge Digter,
og han tilbød mig Manuscriptet til Childe Harold.
Jeg læste det og det var nok. Rogers sagde: Han
har en Klumpfod og bider sine Negle. Jeg sagde:
Om han var saa grim som Æsop, saa maa jeg kjende
ham. Jeg var en Aften hos Lady Westmoreland og
Damerne vare alle forrykte i Hovedet over ham.
Lady W. førte mig hen til ham. Jeg saae alvorligt
paa ham og dreiede mig om. Min Mening om ham,
var, som jeg skrev i min Dagbog: gal — slet — og
farlig at kjende. En Dag eller to gik hen; jeg sad
med Lord og Lady Holland, da han blev meldt.
Lady Holland sagde: Jeg maa præsentere Lord
Byron for Dem. Lord Byron sagde: Det Tilbud er
blevet gjort Dem tidligere; maa jeg spørge, hvorfor
De vragede det da? Han bad om Tilladelse til at
komme og besøge mig. Han gjorde det næste Dag.
Rogers og Moore stode i Nærheden af mig, jeg sad
paa Sofaen. Jeg kom just hjem fra en Ridetur.
Jeg var uordentlig og hed. Da Lord Byron blev
meldt, fløi jeg op, ud af Værelset for at vaske mig.
Da jeg kom tilbage, sagde Rogers: Lord Byron, De
er en lykkelig Mand; Lady Caroline har siddet i alt
sit Smuds med os to, men da De blev meldt, fløi
hun ud for at gjøre sig smuk ... Fra det Øieblik af
og i mere end ni Maaneder levede han næsten i
Melbourne-House. Han var Midtpunktet for al Lystighed,
idetmindste tilsyneladende ... Hele bon ton i
London samledes her hver Dag. Der var intet saa
fashionabelt. Byron bestræbte sig for at drive dem
alle paa Flugt.“ — Det forekommer mig, at disse med
stenographisk Nøiagtighed opbevarede Ytringer give
et fortræffeligt Billede af Londoner high life.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0410.html
