Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sindsbevægelse, som Du maa have lagt Mærke
til under hele denne nerverystende Sag, skjøndt
den først blev synlig, da Afskedsøieblikket
nærmede sig, hvis Alt, hvad jeg har sagt og gjort
og endnu er rede til at sige og gjøre, ikke
tilstrækkeligt har bevist, hvad mine virkelige
Følelser ere og altid maa vedblive at være imod Dig,
min Elskede, saa har jeg intet andet Bevis at
tilbyde ... Er der Noget paa Jorden eller i
Himlen, der vilde have gjort mig saa lykkelig som at
gjøre Dig til min Hustru alt for længe siden?
Du veed jeg vilde med Glæde opgive Alt paa
denne og hin Side Graven derfor, og naar jeg
gjentager dette som et Omkvæd, kan jeg da
misforstaaes? Jeg bryder mig ikke om, hvem der
faaer dette at vide eller hvad Brug der bliver
gjort af det — det er til Dig og Dig alene, at
disse Ord ere rettede, til Dig selv. Jeg var og
er Din, frit og helt, til at adlyde Dig, hædre
Dig, elske Dig og flygte med Dig, naar, hvorhen
og hvorledes Du selv vil eller lyster at bestemme.»
Det kan ikke undre Nogen, at Byron faa
Maaneder senere iværksatte et Brud; hans
Kjærlighed kan aldrig have været andet end den Art
Reflexkjærlighed, der som i et Speil gjør alle
Flammens Bevægelser efter uden egen Ild. Paa
et Bal, hvor Lady Lamb kort derefter traf
sammen med Byron, greb hun i sin Fortvivlelse over
hans Ligegyldighed det første skarpe Redskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
