Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun kunde finde, Nogle sige en stor Sax, Andre
(Galt) et itubrukket Geléeglas og skar sig
dermed i Struben. Efter dette mislykkede
Selvmordsforsøg gav hun (efter Grevinde Guiccioli’s Paastand)
først en ung Lord «de utroligste Løfter», hvis
han vilde udfordre og dræbe Byron, og indfandt
sig saa dog selv kort derefter hos Byron,
«ingenlunde i den Hensigt at skjære Halsen over paa
sig eller ham.» De Ord, hun, da hun ikke traf
ham, efterlod paa hans Bord, foranledigede
Epigrammet «Remember thee!» som findes blandt
Byrons Digte. Syg efter Hævn greb Lady Lamb
nu til Pennen og forfattede Romanen «Glenarvon»,
der udkom paa det for Byron alleruheldigste
Tidspunkt nemlig lige efter at hans Hustru havde
forladt ham, og som blev et af de værste
Gjæringselementer i Stemningen imod ham. Bogen har
dette Motto af Korsaren: «Han efterlod et Navn,
knyttet til een Dyd og tusinde Laster» og skildrer
Byron som en Dæmon af Forstillelse og Ondskab,
udrustet med alle hans Heltes sletteste Charaktermærker.
Alligevel har hun — maaskee for at
undskylde sig selv — ikke kunnet lade være at
meddele Billedet elskværdige Træk. Et Sted staaer
der: «Hvis hans Væsen havde været af den Art,
at han havde tilladt sig Nogetsomhelst, der
lignede de Friheder eller den Familiaritet, der er
saa hyppig hos Mændene, da var hun maaskee
bleven forskrækket og advaret. Men hvad skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
