Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Shelley, fremfor Alt er det skjønne Sted om
almægtig Elskov som Naturens Aand (III, 100) et
Udtryk for Shelleys Lære om Kjærlighed og
Skjønhed som mystiske, Verden omspændende Magter.
I en af sine Dagbogsnotitser gaaer Byron i disse
Dage endog saa vidt i Shelley’sk Pantlieisme, at
han betegner den Stemning, der omgiver Clarens
og Meillerie, Sceneriet for Rousseau’s «Héloise»
som en, der er «af høiere og mere omfattende
Art end Sympathien med en enkelt Lidenskab;
det er, siger han, Følelsen af Kjærlighedens
Existents i dette Ords høieste og mest udstrakte
Betydning og af vor egen Deltagen i dens Goder
og Hæder; det er Universets store Princip, som
her er mere fortættet tilstede end andensteds,
og i hvilket vi, skjøndt vi vide, at vi have Del
deri, tabe vor Individualitet, medens vi gaae op
i det Heles Skjønhed.» En yderligere Paavirkning
af Shelley lader sig eftervise i Aandescenerne
i «Manfred» og især i dette Dramas tredie Akt,
hvis Omarbeidelse foretoges paa hans Raad.
Endelig havde «Kain», selv om Shelley, som han
paastaaer, ingen direkte Del har havt i denne
Digtnings Composition, ganske sikkert ikke faaet
det Præg, som Digtet har, hvis man kunde tænke
sig Shelley ude af Byrons Liv.
De to Digtere besøgte Chillon og den hele
Omegn i Forening og saaledes modtog Byron det
andet store Indtryk, som skulde indvirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
