Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
productivt paa ham, Indtrykket af Alpekjæden. Det
var en Lise for ham, der saa nylig havde
indaandet Dunsten af Londons Selskabssale, at lade
Øiet hvile paa den evige Snee, skyhøit over
Menneskevrimlen at betragte Alpernes snebedækkede
Skalper. Hans poetiske Forgjænger Chateaubriand
afskyede Alperne; deres Storhed virkede trykkende
paa hans Forfængelighed; Byron følte sig hjemme
imellem dem. Manfred, hvis sandeste poetiske
Værd maa søges deri, at det er et Alpelandskab
og et Alpelandskab uden Mage, er directe
fremgaaet af Naturindtrykkene. Taine har ladet sig
henrive til det stærke Udtryk, at Byrons
Alpeaander i Manfred kun ere Theaterguder; men
Taine kjendte, da han skrev dette, ikke selv
Schweiz. I ingen Omgivelser ligger Overgangen
nærmere end her til at personificere Naturen.
Selv en almindelig Reisende fristes dertil. Jeg
erindrer, at jeg en Aften paa Rigi Kulm stod og
betragtede de smukke Søer ved Bjergets Fod og
de smaa Skyer, der langt nede ved deres Speil
dreve afsted over dem. Da rullede paa een Gang
langt ude fra Horizonten en lille hvid Klump.
Da den et Minut efter naaede Pilatus, var den
en uhyre Taagemaase. Med rivende Fart bredte
den sig over Himlen og kastede sin Skykaabes
milevide Flige ud til begge Sider. Den sænkede
sig ned over Søernes Flade, indhyllede
Klippespidserne, red paa Bjergryggene, fordybede sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
