Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lady Byron og Mrs. Leigh varer lige til Byrons
Død. Endnu Byrons sidste ufuldendte Brev
begynder med de Ord: «Min kjæreste Augusta! For
faa Dage siden modtog jeg Din og Lady Byrons
Beretning om Adas Helbredstilstand.» Og nu
skulde vi troe, at Lady Byron hele sit Liv
igjennem har betragtet Augusta, der vedblev at være
det forsonende Mellemled mellem Ægtefællerne,
som den unaturlige Forbryderske, der var
medskyldig i hendes Livs Ulykke. Hvilket Chaos af
Løgn og Vanvid!
Vanvid er det rette Ord: thi, siger Quarterly
Review, ligesom Lady Byron fra først af
ikke kunde finde nogen anden Forklaring for sin
Mands Handlemaade end Afsind, saaledes kunne
vi nutildags ikke forklare os hendes anderledes end
ved Sindssygdom. «Men der er en mærkelig
Forskjel mellem hendes og Byrons Sygdom. Han
overdrev paa sygelig Maade sine Feil, hun sine
Dyder. Hans Monomani bestod i at ville være
en umulig Synder, hendes i at ville være en
umulig Helgeninde. Han gjorde i sine afsindige
Stemninger alt muligt for at sværte sit Ry, og hun
tog hans Selvanklager, der ofte kun vare daarlige
Vittigheder og Mystificationer, for fuldt Alvor.
Hendes Hallucinationer derimod gik ud paa at
undergrave deres Navn og Rygte, der stode hende
nærmest og som burde have været hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
