Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyrebarest. Hvilken af disse Aandsforvildelser var
vel lier den farligste og mindst elskværdige!» [1].
Byrons sidste Indtryk i Schweiz var da
Trykket af den forfærdelige Bagvaskelse,
hvorunder han vaandede sig. Hans Tanker dreiede
sig selvfølgelig atter og atter om den, og paa
Kunstnervis gav han sig til at digte sig dybere
og dybere ind i den. George Sand har etsteds i
et Brev til Sainte-Beuve skildret sin Natur og
Digter-Naturen i det Hele med et Par raske
Træk. Talen er om Philosophen Jouffroy, der
har ønsket at præsenteres for hende, men hvem
hun nærer nogen Frygt for som en altfor streng
og altfor lidet aandssmidig Moralist. «Jouffroy,
skriver hun, er øiensynligt en Mand, som hvis
Talen kom paa at spise Menneskekjød, vilde
udbryde: Det er aldrig faldet noget virkeligt
Menneske ind at spise Menneskekjød! De derimod med
Deres videre Blik vilde sige: «Der skal gives
Mennesker, som virkelig spise Menneskekjød!» jeg
derimod vilde ganske sikkert tænke: «Hvordan mon
Menneskekjød vilde smage!» — dybe Ord, der i
sig indeholde en Definition paa Digterens Væsen
i Modsætning til Iagttagerens og til Moralistens.
Den stærke Trang til at tillade sin Indbildningskraft
og sin Reflexion ethvert Experiment, til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
