Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken han skulde have forført saa mange
Medlemmer af det ene Kjøn og myrdet saamange
Medlemmer af det andet, at man kunde haabe at stoppe
Munden paa alle øvrige Anekdotsamlere ved
Overbydelsen. De opgave kun Planen af Frygt for at
Publicums Naivetet skulde tage Spøgen for Alvor.
Mangen Samtale mellem Shelley og Byron
har da rimeligvis af let forstaaelige Grunde dreiet
sig om Kjærlighed mellem Broder og Søster,
saameget mere som det samme sterile Problem ogsaa
sysselsatte den yngre Digter. Byron irriterede
især den Omstændighed, at de Fromme toge saa
stærkt paa Vei i den Anledning, da de dog selv
dogmatisk foredroge, at Menneskeheden som
nedstammende fra et eneste Par havde formeret sig
gjennem Sødskendeparring. Derfor accentuerer han
i «Kain», at Kain og Adah ere Sødskende og
lader Lucifer forklare Adah, at hendes Elskov
til sin Broder ikke er Synd, men at den hos
Efterkommerne vil være det, hvortil Adah meget
logisk svarer: Hvad er Synd, som ikke er Synd
i sig selv? hvad gjør en ydre Omstændighed til
Sagen?
Af alle de nu antydede psychologiske
Elementer fremgik Manfred og Kain som Producter.
Det første af disse Værker er det mindst
betydelige af de to og taaler visselig ingenlunde den
Sammenligning med Goethes Faust, hvortil det
indbyder og som saa tidt er anstilt. Goethe selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
