Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Byrons Muse aldrig før havde taget en saa
ophøiet Flugt og forud forsvarede Digteren mod
Angreb. Men Kains Udgivelse i England blev
ikke desmindre opfattet og udraabt som en
formelig Nationalulykke. Allerede, da Manuscriptet
indsendtes, trængte Murray paa for at opnaae
Forandringer og Byron svarte: «De to Steder
kunne ikke forandres uden at jeg lader Lucifer
tale som Biskoppen af Lincoln, hvad ikke vilde
være i den førstnævntes Charakter.» Strax efter
Udgivelsen blev Bogen eftertrykt og Murray
henvendte sig til Lord Eldon for at opnaae hurtigst
mulig Beskyttelse af sin Eiendomsret. Han blev
afvist og i disse Udtryk: «Retten erkjender i
Overensstemmelse med alle andre Better her i
Landet, at Christelighed er Grundvolden for alle
engelske Love. Ogsaa Beskyttelsen af Boghand
lernes Eiendomsret hviler paa denne Grund. Men
den foreliggende Bog, der har til Hensigt at nedsætte
den Del af den hellige Skrift, hvortil den svarer,
er ikke af den Art, at der kan tilstaaes
Boghandleren nogen Skadeserstatning for Eftertryk.» Kain
ansaaes da altsaa — ligesom Southey’s Wat
Tyler — for et saa forbryderisk Digt, at overfor
det endog Eiendomsretten ikke mere gjaldt.
Imidlertid skrev Moore til Byron: «Kain er
vidunderlig, frygtelig, vil aldrig blive glemt. Hvis
jeg ikke feiler, vil den synke dybt ned i Verdens
Hjerte.» Historien har stadfæstet denne Dom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
