Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilstand af Rædsel. Gjerningen er fortrudt før
den er gjort; thi Kain, som elsker alle Mennesker,
elsker inderligt Abel. Men saa følger Forbandelsen,
Straffen, Forviisningen og Kainsmærket.
Dette Kainsmærke er Menneskehedens: Kvalens
og Udødelighedens Tegn. Byrons Drama
skildrer Kampen mellem den lidende og søgende
Menneskehed paa den ene Side og hin Lynets,
Stormens og Hærskarernes Gud paa den anden,
hvis svækkede Arme nødes til at slippe Taget
om en Verden, der vrider sig løs af hans Favn.
For at udrydde den Verden, der fornegter ham,
kan han lade Blodet flyde strømmevis og Baalene
tændes i hundredevis af sine Præster; men Kain
stiger uskadt op af Baalets Aske og pidsker disse
Præster med udødelig Foragt. Kain er den tænkende
Menneskehed, der en skjøn Dag sprænger
Himlens gamle Hvælving og øiner Millioner af
Kloder i deres Frihed rullende høit over Jehovas
buldrende Tordenvogn. Kain er den arbeidende
Menneskehed, der i sit Ansigts Sved stræber at
frembringe et nyt og bedre Eden, ikke Uvidenhedens,
men Kundskabens og Harmoniens, og som
naar Jehova forlængst er syet i sit Ligklæde,
endnu vil leve og trykke den gjenfundne Abel til
sit Bryst [1].
Kain blev tilegnet Walter Scott, som fandt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
