Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og renere Sphærer end den, hvori den nu
bevægede sig.
En Aften, da Byron sad og bladede i Manuscriptet
til Don Juan, hvoraf to Sange vare færdige
før hans Bekjendtskab med Grevinden begyndte,
traadte denne hen bag hans Stol, pegede
paa det Sted, hvor han holdt og spurgte ham,
hvad der stod. Det var netop den 137te Strophe
i første Sang, og Byron svarte paa Italiensk:
«Din Mand kommer». «O Gud, kommer han?»
raabte Grevinden og foer forskrækket iveiret;
hun troede han mente hendes egen Mand. Men
dette Træf gav hende Lyst til at lære Don
Juan at kjende, og da hun havde læst de
to første Sange i fransk Oversættelse, bønfaldt
hun, kvindeligt forfærdet over Indholdets Cynisme,
Byron om ikke at fortsætte Digtet. Han lovede
øieblikkeligt sin «Dictatrice» Alt, hvad hun
forlangte. Dette var den første umiddelbare
Indflydelse Grevinde Guiccioli fik paa Byrons
Production — dette visselig ingen god — men hun tog
snart sit Forbud tilbage dog paa det Vilkaar, at
intet Slibrigt maatte forekomme i det endnu
Uskrevne, og Samlivet med hende satte sig snart
en lang Bække af skjønne og varige Minder i
alle de Værker, der nu udgik fra Byrons Pen.
Den Maade, hvorpaa i Don Juan Sløret var revet
fra alle Illusioner, den skaanselløse Spot som
dreves med Sentimentaliteten, saarede Grevinden som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
