Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den ydre Form, hun nu brød, blev iagttaget.
Det var ikke Letsind, der bevægede hende til
at udsætte sig for den offentlige Menings
Dadel; men hun saae sit Forhold til Lord Byron i
et poetisk Lys. Hun betragtede det som sin
Livsopgave ved sin Kjærlighed at udløse en ædel og
høitbegavet Digter af uædle Forholds Baand og
gjengive ham Troen paa ren og opofrende Elskov.
Hun haabede at virke paa ham som en Muse.
Hun var jo pur ung og ualmindeligt skjøn. Hun
var ganske blond med mørke Dine, lille men med
en deilig Buste. Den amerikanske Maler West,
der paa Villa Rossa ved Pisa malte Byron, har
givet følgende Billede af hende: «Medens jeg
malte, blev Vinduet, hvorfra jeg fik Lys, pludselig
formørket, og jeg hørte en Stemme raabe: E
troppo bello. Jeg vendte mig om og saae en
deilig Kvinde, der bøiede sig ned for at see ind,
da Jorden udenfor var i Niveau med Vinduet.
Hendes lange gyldne Haar hang ned over hendes
Ansigt og Skuldre, hendes Skikkelse var fuldendt
skjøn og hendes Smil fuldstændiggjorde et af de
mest romantisk-udseende Hoveder, jeg nogensinde
har seet, især som det viste sig med en Glorie af
Sollys bag sig.» Jo mere magtpaaliggende det
nu var og maatte være Grevinden ikke at blive
anseet for en af Byrons mange Elskerinder, des
mere ønskede hun at føre hans Poesi op i høiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
