- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
478

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Romantik, dog med et stærkt personligt Præg.
Lidenskaben er hos begge Kjøn forgudet. Alle disse
Helte ere for at bruge et Udtryk af Giauren,
Vrag, som Lidenskaben har hærjet, men som
hellere ville omtumles i dens Storme end leve hen i
døsig Stilhed; de elske ikke med den kolde
Elskov, som avles i et koldt Klima, men deres
Hjerter udsende «Lavaflammer». Den mest
udprægede af disse nu saa stærkt antiquerede
Byronske Helte er den ædle Sørøver, Korsaren, der er
stolt, lunefuld og fuld af Haan modMenneskeheden,
hevntørstig indtil Grusomhed, pint af
Samvittighedsnag og saa ædel og høisindet, at han
heller underkaster sig de mest barbariske Pinsler
end han ihjelslaaer en sovende Fjende. Den
interessante Bandit med de hemmelighedsfulde
Ansigtstræk, med sin Theaterholdning og sin
uindskrænkede Ridderlighed mod Kvinder er det Byronske
Sidestykke til Schillers Karl Moor. Til hans
Mandsideal passede en Konge i et lovbundet Land,
omringet af Hoffets Regler, kun slet; en saadan
fattedes de romantiske Bedrifter, det frie Liv ved
Kysterne og paa Havet; saa tog Byron da en
Sørøverhøvding og føiede til de Egenskaber, der fulgte
af dennes Profession, sin egen Sjæls zarteste
Egenskaber: Korsaren, der er vant til at vade i Blod
gyser tilbage for den unge Sultaninde, som elsker
ham, da han opdager den lille Blodplet paa
hendes Pande — ikke fordi en Conrad kan tænkes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free