Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at ville gyse for saa lidt, men fordi Byron selv
vilde have følt en Grysen ved et saadant Syn.
Kort sagt alle disse Digterens Ungdomsheroer og
Heroiner have kun vundet Mængdens Bifald i saa
høi en Grad, fordi de — som det slaaende er
blevet sagt om dem — stadigt bevæge sig der,
hvor de ikke have Led. Publicum henryktes ikke
mere over Lidenskabens Glød i de lyriske Partier
og over de løse (næsten altid under Correcturen
indsatte) poetiske Perler end over det
Umulige, der laa i Bevægelser, som faldt
udenfor Menneskenaturen. Det var en Beundring af
samme Art som den, der ydes den dristige
Akrobat, som udfører halsbrækkende Kunster under
naturstridige Forvridninger af sit Legem.
Men enkelte Træk i disse Figurer naae dog
det Dybere i Byrons Ideal, der nu kom til
Udbrud. Conrads Ubøielighed under Lidelser
antyder allerede Manfreds; han vil saa lidet kaste
sig paa Knæ, som Kain vil knæle for Lucifer
eller Don Juan for Gulbeyaz. Medlidenheden med
de Laverestillede, der aldrig forsvandt af Byrons
Sjæl, er allerede, om end nærmest som «Had mod
Herrerne», levende hos Lara, og Kjærligheden til
Grækenlands Befrielse bryder igjennem i Giauren
som i Beleiringen af Korinth. Mærkværdigt nok
endte jo Digteren selv sit Liv som en Befalingsmand
over vilde Mænd i Stil med dem, han har
besunget. Vikingeblodet i hans Aarer undte ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
