Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den bedste. Med sorgløs Menneske- og Verdensforagt
har den stolte Sardanapal hengivet sig til
Livsnydelse. Krigsry forsmaaer og ringeagter han,
han gider ikke kjøbe et saakaldt stort Navn for
tusind sagesløse Menneskers Blod, han ønsker ikke
som sine Forfædre at tilbedes i Templerne som en
Gud. Hans ligegyldige Høimod gaaer til Uklogskab.
Da Sværdet er blevet fravristet den oprørske
Ypperstepræst, giver han ham det igjen med
de Ord: Tag dit Sværd tilbage og vid at jeg
foretrækker dit Krigervæsen for din Præsteværdighed
og forøvrigt ikke holder af nogen af Delene. Hans
Manddomskraft synes svækket i et Nydelsesliv, da
Myrrha, den græske Pige, hans Yndlingsslavinde,
beslutter at frelse ham: hun beder ham aflægge
sin Ligegyldighed og væbne sig til Forsvar mod
sine Fjender. Hun lider lige saa stærkt under at
elske ham som under at være Slavinde. «Hvorfor
elsker jeg ham? Mit Lands Døtre elske kun Helte.
Mit Lands! hvad er mit uden mine Lænker! Men
jeg elsker ham — det er den sidste Ring i den
lange Kjæde, at elske den, som man dog ikke kan
agte. I mine egne Øine er jeg sunken, siden jeg
elsker denne Fremmede. Og næsten end mere
elsker jeg ham, siden jeg seer, hvorledes hans egne
Barbarer hade ham». Men da tilsidst Fjenderne
nærme sig Kongeborgen og da Sardanapal, efter at
have vraget det plumpe Sværd som for ubekvemt
for hans Haand og den tunge Hjælm som for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
