Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ord af Folk, der ikke var Hallunker og ikke
brugte det som Middel til Skurkestreger. Jeg
paastaaer, at mit Digt er saa moralsk, som noget
Digt kan være, og ville de gode Folk ikke see
Moralen deri, saa er det deres Skyld, ikke min.
Af deres fordømte Beskjæren og Kappen af vil
jeg ikke vide Noget. Naar De vil, kan De
udgive Digtet anonymt, det er maaskee, naar Alt
kommer til Alt, det bedste; men jeg vil fægte
mig frem imod Alle og til alle Sider som et
Pindsvin.» Saa gled da Don Juan af Stabelen,
gratiøs og letseilende som en engelsk Lystyacht,
pynteligt udrustet med Kanoner og Ammunition,
skabt til at befare Livets vide Ocean og til at
kunne give alle Bygmesterens Fjender det glatte
Lag.
Dette Digt, der maatte udkomme anonymt,
ja uden engang at bære nogen Boghandlers Navn
paa Titelbladet, som i den blodigste Dedication
blev helliget Southey, og der, som Byron siger,
vanskeligere kom ind i en engelsk Dagligstue end
en Kamel gjennem et Naaleøie, er det eneste
Digt, som i vort Aarhundrede kan og maa
sammenlignes med Goethes Faust: thi det og ikke
det sammenlignelsesvis ubetydelige Manfred er
Byrons Verdensdigt. Til sit trodsige Motto har det
disse Shakespeareske Repliker: Troer Du, at fordi
Du er dydig skal der ikke mere gives Kager og
Vin? Det skal der ved Sancte Anna og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
