Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Dyd, saa giver hun tabt; men endnu har hun
ikke begaaet noget lavt eller komisk. Saa viser
Byron os hende i en extrem Situation, da Manden
overrasker Parret, og vi opdage pludselig et nyt
Lag i hendes Sjæl. Hun lyver, hun bedrager,
hun spiller Comoedie med en Tungefærdighed uden
Mage. Hun var da altsaa ikke god og elskværdig,
som hun viste sig først? Vi have altsaa taget
feil? Men nei! Byron viser os et endnu dybere Lag
i hendes Sjæl, da hun skriver det berømte
Afskedsbrev til Juan, et følt og kvindeligt Brev, en af
Værkets Perler. Sjælekampen udelukker da ikke
Hengivelsen, Kjærligheden ikke Løgnen, Løgnen ikke
den høieste Sjælsfinhed og Skjønhed i Momenter.
Og nu dette Brev, hvor bliver det af? Juan læser
det med vaade Øine paa Skibet — da afbrydes
dets rørende Sammenligning mellem Maaderne,
hvorpaa Mand og Kvinde elsker, af Søsygen; Juan
faaer Ondt med Brevet i Haanden — stakkels Brev,
stakkels Julia, stakkels Juan, stakkels
Menneskehed! Thi er ikke Menneskelivet saadan? Og
endnu engang stakkels Brev! Da under Havsnøden
Mandskabet i Baaden elendigt og forkommet har
fortæret den sidste Ration, da Folkene længe med
graadige Øine have betragtet hverandres udtærede
Skikkelser, og da det besluttes, at man skal trække
Lod om, hvo der skal slagtes for at blive spist
af de Andre, se da findes i Baaden intet andet
Papir end Julias poetiske og elskovsfulde Brev,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
