Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre til Følelsen, atter andre til Fornuften ...
men ingen Klang virker dog mægtigere paa
Menneskehedens Følelser end den af hin altformildende,
almægtige Klokke, Sjælens Stormklokke, Middagsklokken!»
Har han Uret, naar han ubarmhjertigt
viser (IX 73), hvor forfængelig og selvisk Elskov
er, eller gaaer han for vidt i Bitterhed og Satire,
naar lian i sin Skildring af Familielivets Lykke
(III 60) siger: «Vist er en smuk Familie en smuk
Ting (forudsat at Børnene ikke komme ind til
Desserten) og vist er det skjønt, at en ung Hustru
selv ammer sine Børn, forudsat at det ikke gjør
hende mager» — ak saalænge alle smukke Ting
lier paa Jorden have deres Vrangside, nytter det
lidet at ville forbyde Digteren at vise den frem, hvor
dybt end Moralisten maa sukke derved. Og disse
Steder ere sikkert de mest udpræget cyniske i Digtet,
ligesom overhovedet de bitre Rousseauske Udfald
mod Civilisationen, hvis Glæder opsummeres som
Krig, Pest, Despoters Hærjen og Kongers Svøbe,
altid ere ledsagede af brændende Kjærlighedserklæringer
til Naturen (Se især VIII 61—68).» Man
siger i anonyme Artikler om mig, udraaber han (III
104), at jeg ingen Religiøsitet besidder; ... mine
Altre ere Bjergene og Havet, Jord, Luft, Stjerner,
Alt hvad der udspringer fra det store Hele, der
har frembragt og atter vil modtage Sjælen.» Men
det forstaaer sig, at stemmende med det theologiske
Ritual var denne Naturreligiøsitet ikke. Som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
