Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
istedenfor tre, for at jeg kunde have des mere at
troe paa.»
Byron var nu kommen til det Punkt i sit
Digterliv, at han ikke mere saae, hvorledes han
skulde kunne faae sine Sager trykte. Hans
Forlægger var ængstelig og trak sig efterhaanden helt
tilbage. De første Sange af «Don Juan» kunde
jo end ei finde en Boghandler, der vovede at tage
dem i Commission. Han siger selv, da han (Don
Juan XI, 56) sammenligner sin Skjæbne med
Napoleons, «Juan var mit Moskva, Faliero mit
Leipzig og Kain synes mit Mont St. Jean;
Dosmernes Belle-Alliance kan nu reise Hovedet, da
Løven er falden.» Jeg har allerede fortalt, hvad
Southey vovede at sige i Fortalen til sit
Spytslikkerdigt «Domsvisionen». Han opfordrede som
ægte Angiver Staten til at skride ind mod Salget
af Byrons Skrifter; thi at det var paa Byron
Angrebet var myntet skjulte han ikke i sin Svarartikel
paa Byrons Gjensvar. Triumpherende udbryder
han her: «Jeg har givet denne Skoles Medlemmer
til Pris for den offentlige Afsky som Fjender
af deres Fædrelands Religion, af Samfundsordenen
og den huslige Moral. Jeg har givet den Navnet
den sataniske Skole, et Navn, hvortil dens
Grundlægger og Høvding svarer. Jeg har af min
Slynge kastet en Sten, som har truffet dens
Goliaths Pande. Jeg har naglet hans Navn til
Galgen til Skjændsel og Vanære for ham, saa længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
